Wordenskjolds holder til i Ringsted. Her bliver der arrangeret omkring 20 ølsmagninger om året.
Kontakt mig på [email protected] eller +45 21964929 for at høre nærmere.
Book din egen ølsmagning
Wordenskjolds kan bookes til ølsmagninger i hele landet. Det kan være et firmaarrangement, en rund fødselsdag, bryllup, polterabend eller andet, som skal startes med et festligt indslag. Wordenskjolds har igennem 10 år afholdt smagninger med stor variation. Smagningerne kan afholdes for alt fra 10 personer og opefter. Prisen afhænger af hvilke og hvor mange øl I ønsker at smage.
Stor oplevelse
Stor oplevelse for mig, der gerne vil høre fortælling og historie, om det øl der smages. Udover det, så var det rigtige gode øl.
Tildeling af Danske Ølentusiasters Regionale Ølpris 2018
I august 2021 skiftede Wordenskjolds Ølklub navn til Wordenskjolds.
Wordenskjolds Ølklub blev i august 2018 tildelt Danske Ølentusiasters Regionale Ølpris 2018 med følgende begrundelse:
"I Wordenskjolds Ølklub arrangeres 6-10 smagninger henover året. Det er smagninger af stor variation, lige fra årstidssmagninger såsom påske- og juleøl smagninger til de mere ”nørdede” smagninger såsom, at smage umiddelbart ens øl lavet på den samme humle type, hvor humlen er forskellige steder fra i verden. Ved alle smagninger kombineres disse med saglige og spændende indslag om de enkelte øl og bryggerier, personerne omkring disse samt selvfølgelig, personlige erfaringer – alt sammen opsat på professionel vis og fremsat med stor entusiasme.
Claus Jacob Wordenskjold er en lokal- og regional ildsjæl som gennem Wordenskjolds Ølklub gør meget for at udbrede kendskabet til det gode øl. Det fortjener han anerkendelse for igennem Den Regionale Ølpris 2018."
Tilmelding til ølsmagninger i Wordenskjolds
Smagninger der afholdes i Ringsted kan man melde sig til her på siden. Det kræver, at man har en brugerkonto, så man kan logge ind. Hvis du ikke har en brugerkonto, så kan du skrive en mail til claus (@) wordenskjolds.dk.
Wordenskjolds side på Facebook
Wordenskjolds annoncerer også sine ølsmagninger på Facebook. Man kan dog ikke tilmelde sig smagningerne på Facebook. Man skal benytte det link til billetkøb på begivenheden på Facebook, som fører til smagningen på denne side.